Lavt selvværd

Selvværd eller selvtillid?

Selvværd og selvtillid er to begreber, der ofte forveksles, men de dækker over forskellige aspekter af vores selvopfattelse. Selvværd handler om den grundlæggende følelse af at være værdifuld som menneske. Det er en indre overbevisning om ens egen værdi, uanset præstationer eller ydre faktorer. Hvis man har lavt selvværd, kan man opleve at føle sig utilstrækkelig eller uværdig, selv når man opnår succes.

Selvtillid derimod handler om troen på ens egne evner i konkrete situationer. En person med lav selvtillid kan tvivle på sig selv, når de skal udføre bestemte opgaver, som for eksempel at holde en tale eller tage beslutninger. Selvtillid kan variere alt efter erfaring og træning, mens selvværd ofte er mere stabilt og dybt forankret.

Det er vigtigt at forstå, at man godt kan have høj selvtillid og samtidig kæmpe med lavt selvværd – eller omvendt. For eksempel kan en person føle sig tryg ved at præstere på arbejdet, men stadig tvivle på sin værdi som menneske. Omvendt kan en person med stærkt selvværd tro på sin egen værdi, selv når de står i uvante eller udfordrende situationer, hvor selvtilliden vakler.

At arbejde med både selvværd og selvtillid kan derfor være afgørende for at styrke ens mentale trivsel og skabe en mere stabil følelse af tryghed og tilfredshed i livet.

Unge med lavt selvværd

Lavt selvværd blandt unge er et udbredt problem, der kan føre til negative konsekvenser for deres mentale helbred, sociale relationer og akademiske præstationer. Unge med lavt selvværd har ofte en negativ opfattelse af sig selv, hvilket kan manifestere sig som selvkritik, tvivl på egne evner og undvigende adfærd. En kognitiv tilgang kan dog være en effektiv metode til at styrke unges selvværd og hjælpe dem med at bryde destruktive tankemønstre.

Forståelse af lavt selvværd

Lavt selvværd hos unge kan have mange årsager, herunder mobning, akademisk pres, sociale medier og familiemæssige problemer. Unge med lavt selvværd tænker ofte i negative baner som: ”Jeg er ikke god nok” eller ”Ingen kan lide mig”. Disse tanker kan blive selvforstærkende og føre til social tilbagetrækning og yderligere følelser af utilstrækkelighed.

Centrale elementer i den kognitive tilgang

1. Identifikation af negative tanker: Unge læres at genkende og registrere deres negative tanker, fx ved at skrive dem ned.

2. Udfordring af tankemønstre: De unge opmuntres til at stille spørgsmålstegn ved, om deres negative tanker er baseret på fakta eller blot følelser.

3. Erstatning med positive tanker: Ved at øve sig i at erstatte negative tanker med mere positive og realistiske opfattelser kan de unge opbygge et sundere syn på sig selv.

4. Målsætning og handling: At sætte sig små, opnåelige mål hjælper med at skabe succesoplevelser, der gradvist kan styrke selvværdet.

Den kognitive tilgang tilbyder en struktureret og effektiv metode til at hjælpe unge med lavt selvværd. Ved at udfordre destruktive tankemønstre og fokusere på positive, realistiske tanker kan unge opbygge et stærkere selvværd og forbedre deres trivsel på lang sigt.